Den smukke gamle bygning på Sankt Peders Stræde ombygges indvendigt. Det betyder, at der kommer 32 ungdomsboliger i den treetager høje bygning. På hver etage etableres et fællesareal, hvorfra der vil være adgang til havestue i sueetagen og en lækker altan på de øvrige etager. Derudover ligger der et mindre park lige udenfor døren, som frit kan benyttes.
Boligerne bliver enten i et eller to rum og får alle eget badeværelse og mini-køkken med to kogeplader, emhætte, køleskabe og køkkenvask.
Målet er at bevare de oprindelige arkitektoniske kvaliteter i boligerne. Det er bl.a. den høje rumhøjde med pudsede lofter, de rundede væg-overgange til lofterne og de store gavlvinduer bringes i spil igen. Det vil give boligerne en helt særlig stemning.
Der er elevator i bygningen, og på hver etage kommer der en tilgængelighedsbolig. I bygningens kælder kommer der depotrum og fællesvaskeri.
Boligerne er placeret i hjertet af det historiske centrum i Roskilde. Herfra er der kort til det meste - både stationen, indkøbsmuligheder, cafeer og meget andet ligger i gå-afstand fra Sankt Peders Stræde. Den centrale placering gør det også muligt at komme til Roskildes mange forskellige uddannelsessteder.
Det er boligselskabets vurdering, at 2-rums boligerne egner sig bedst til et kærestepar, men to kammerater kan også godt bo sammen. Vedr. børn i boligerne: 2-rumsboligerne er bedst egnet til par med maks ét barn.
De angivne lejepriser er inklusiv udgifterne til varme, vand, el og vaskeriafgift.
Størrelsen på boligerne er opgjort i bruttokvadratmeter, som er inklusiv f.eks. fællesarealer, trapper og installationsskakte. Der er altså angivet et areal, der er større end gulvarealet inde i boligen.
Læs mere om Sankt Peders Stræde på Boligselskabet Sjællands ejendomsside.
Der er 3 handikapvenlige boliger i ejendommen.
Det drejer sig om:
Sankt Peders Stræde 7, st. 11
Sankt Peders Stræde 7, 1. 23
Sankt Peders Stræde 7, 2. 28
Administrator: Boligselskabet Sjælland