Afdelingen ligger i Jyllinge ikke langt fra indkøbscenter og lystbådehavn. Bebyggelsen består af rækkehuse i korte blokke, på skrånende terræn og grupperet omkring to grønne opholdsarealer med fritstående træer. Bag afdelingen går en gang- og cykelsti ned til Jyllinge skole og fjorden. Her ligger også en lille sø. Afdelingen har beboervaskeri og to beboerlokaler.
Bebyggelsen er udformet som en tæt/lav boligbebyggelse med 141 boliger, hvoraf de 28 er studie-/ungdomsboliger. Husenes ydre præges af facadernes rødgule teglmure, træbeklædningen på udhusene og de røde tage. Boligerne er lagt i korte blokke langs boligvejene, der er udført med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Parkeringspladserne er fordelt rundt i bebyggelsen, så der altid er mulighed for at parkere tæt ved boligen.
Alle boligerne er 30 m2 brutto og indeholder stue, entre med tekøkken og badeværelse med håndvask, toilet og bad.
Til alle boliger hører et udhus, der er beklædt med trykimprægnerede brædder.
Boligerne beliggende i nr. 36 til 120 har egen have med græs og hæk, som beboeren selv skal holde.
Boligerne beliggende i nr. 137 til 159 har fælles have med græs og hæk, som vedligeholdes af ejendommen.
Praktiske oplysninger:
Beboerne skal selv tilmelde sig gas og el hos forsyningsselskab.