OBS – midlertidige lejemål – forventet fraflytning vil tidligst være 1. september 2023
På denne ejendom er det muligt at skrive sig op, selvom man søger bolig alene. Dog vil ansøgere med børn eller medansøger blive prioriteret.
Ejendommen
Bellahøj er en af Danmarks mest kendte almene boligområder. "Danmarks første skyskrabere" som de blev kaldt, da de stod færdig ligger spredt ud i et parklignende område og har ofte været i film- og fjernsynsprogrammer, som rammen om de moderne 1950'ere. Selvom husene efterhånden har 60 år på bagen, ser de stadig moderne og majestætiske ud som de ligger der på toppen af København
Bellahøj har i alt knap 1.300 boliger. Her ejer boligselskabet fsb 266 af lejlighederne. De spænder fra 2 til 4 værelser.
Rundt om husene er der grønne områder med stier, legepladser og en boldbane. Mellem husene i Ved Bellahøj Nord snor der sig en fællesvej fra Frederikssundsvej til Bellahøjvej.
Rundt om husene er der grønne områder med stier, legepladser og en boldbane. Mellem husene i Ved Bellahøj Nord snor der sig en fællesvej fra Frederikssundsvej til Bellahøjvej.
Renovering
Der er planlagt en større renovering og modernisering af boligerne og udearealerne. Den forventes påbegyndt i løbet af 2024 og hvis det går efter planen, så skulle det være færdigt i 2027. Der er derfor tale om en midlertidig bo-periode. I perioden forekommer der byggestøj, overvejende i dagtimerne. Endvidere vil der på arealerne rundt om og i Bellahøj være opstillet pavilloner og skurvogne til håndværkere, samt andre byggeaktiviteter, der kan indebære gener.
Ovenstående må tåles, uden at misligholdelse kan gøres gældende over for udlejer.
Lejemålene vil fremstå istandsat ved indflytning, i henhold til de gældende regler om istandsættelse. Hvis du bor i lejemålet frem til renoveringens start, skal lejemålet ikke sættes i stand ved fraflytning. Hvis der er misligholdelse i lejemålet, der ikke er omfattet af den kommende renovering, skal dette udbedres for fraflytters regning. Opsiges lejemålet før renoveringen starter, og boligen skal genudlejes inden renovering, skal lejemålet istandsættes efter de samme gældende regler som ved indflytning.
Praktiske oplysninger
Hver lejlighed har enten loft- eller kælderrum, bad, toilet og køkken.
Der kan del-fremlejes efter de gældende regler (halvdelen af lejemålet max en per beboelsesrum).
Vand og varme betales a conto. Lejer skal selv stå for melding hos elselskabet.
Alle lejligheder har altan og fik i 2009-10 nye badeværelser.
Der medfølger el-komfur og køleskab i alle lejemål.
Det er tilladt efter ansøgning at have maksimalt to indekatte per husstand.
Der er elevator i alle husene.
Der er cykelkælder i hvert hus. I en bygning på Svenskelejren er der fællesvaskeri.
Der må gerne bo børn i boligerne.
Plantegninger mm. kan ses her:
https://www.bellahoej.net/?Fakta___Bebyggelsen%3A___Huse_%2B_lejligheder
Ventetiden på ejendommen er kategoriseret som ventetid 0 (ventetiden kan ikke estimeres).