arrow_back List buildings

Tingvej

Information on this building

Name
Tingvej
Municipality
Københavns Kommune
Approbation committee
CIU - Centralindstillingsudvalget
Jernbanegade 4 , 4.
1608 København V
phone: 33116444
email: info@ciu.dk
Description

Centralt beliggende boliger med stort fælles gårdmiljø
 
Boligerne
- Gode studieboliger tæt på centrum
Boligernes badeværelse er indrettet med glaserede klinker på gulvet, fliser på væggene, brusehjørne samt toilet og håndvask. Det separate trinette køkken i boligen er indrettet med overskabe samt laminat bordplade. Køkkenerne i torumsboligerne beliggende i nr. 22 1. mf, 2. mf og 3. mf. ligger i åben forbindelse med stuen. Medfølgende køkkenet ved indflytning er to separate kogeplader og central udsugning i loftet. Stuen er rummelig med godt lysindfald fra de store vinduespartier. Stuerne i torumsboligerne beliggende i nr. 22 1. mf, 2. mf og 3. mf. vender ud mod den fælles gård, resten af ungdomsboligernes stuer vender ud mod Tingvej. Gulvene i boligen består af bøgetræsparket der er nemme at rengøre og vedligeholde.

Afdelingen
- Pæne boliger med afskærmet stort fælles gårdmiljø
Tæt på Amagerbrogades pulserende forretningsliv ligger denne boligafdeling. Afdelingen består af etagebyggeri opført i 1991 i fire plan, fordelt på boligtyperne et- og torums ungdomsboliger samt firerums familieboliger. Medfølgende hver bolig er eget kælderrum til opbevaring. Herudover er der aflåst cykel kælder, samt cykelstativer i gadeplan. Ved boligerne er fælles parkeringspladser med ti pladser, hvor der er krav om p-licens. venteliste til p-licenserne administreres af servicecenteret. Der er mulighed for ved betaling til Københavns kommune at parkere på de omkringliggende veje. Imellem bygningerne er det store grønne rolige fællesarealer med græsplæne, træer, grillplads og legeplads. Legepladsen består af gynger, legehus beliggende i en stor sandkasse, hvor børnene kan udfolde sig. Herudover er der indhegnet basket bane med blødt underlag. Der er i afdelingen oprettet fællesvaskeri til beboerne som forbrugsafregnes. Der er i afdelingen etableret fælles lokale der kan lejes af afdelingens beboere igennem servicecenteret. I afdelingen er det tilladt at holde et husdyr (hund/inde kat) samt mindre husdyr. Der skal søges tilladelse hertil hos servicecenteret. Ved indflytning bliver man tilknyttet den fælles tv-aftale med YouSee der indebærer betaling for mellemste tv-pakke. Hvis beboeren herudover ønsker egen parabol, skal der søges tilladelse hertil hos servicecenteret.

Nærområde
- Tæt på centrum og offentlig transport
Fra boligafdelingen er der kun 3 km. til Rådhuspladsen og kun 1 km. til det lokale shoppingcenter Amagercenteret. Nær boligerne har Københavnsuniversitet en afdeling der gør området attraktivt for studerende. Området er ideelt for børnefamilier da nærmeste daginstitution ligger over for boligerne samt at afstanden til nærmeste skole er ca. 500 m. Når der er behov for en pause fra storbylivet, ligger det naturskønne Amagerfælled kun 1 km. væk. Igennem den frivillige forening Københavns Kogræsserlaug er det muligt at få andel i de græssende kvier på Amager fælled. Transportmæssigt er der kun 300 m til nærmeste busstop og ca. 1 km. til nærmeste metrostation på Islands Brygge. For bilister er der ca. 3 km. til nærmeste motorvejs tilkørsel.

Ventetiden på 1-værelsesboliger  på denne ejendom er typisk over 12 måneder.

Det er ikke muligt at estimere ventetiden på flerværelsesboligerne på denne ejendom.

Administrator: Domea

Administrator
Domea
Facilities
  • bicycle parking Yes
  • courtyard Yes
  • playground Yes
  • laundry Yes
Pets allowed
1 cat allowed
1 dog allowed

Residence groups in this building